Lørdag den 28/10-2006 Halloween MU HA HA HA HAA...

Så er det Halloween tid igen og biografen havde hyret os til at komme ned og gentage successen fra sidste gang. Så den stod på masser af filmblood, syge udklædninger, god stemning og nåh ja masser af filmblod :O)

I denne ombæring, havde jeg haft en lille smule svært ved at tromme den sædvanlige store og trofaste bande af vores ellers super hjælpsomme og dygtige "Event Crew". Der var øjensynligt gået epidemi i familiefester, sygdom og lektier (alle tre ting er egentligt ret uhyggelige i sig selv og er dermed helt i ånd med Halloween!).Nå men jeg var endte med at lokke Mikkel til ikke at køre sit Vampire, for så kunne Mikkel, Marc, Jesper og Martin nemlig komme med. Så jeg endte med at have 11 med...

Kasper og Clara var så venlige at hente mig og alt mit grej og vi mødtes i Nexus klokken lidt over fire. Tube gik i gang med at mishandle en dukke for at få lidt Chucky stemning med...
... han arbejde hårdt på at få den stakkels dukke til at stirre sygt ud i luften.
Clara fik som sædvanligt sminket sig rigtigt spooky, det er hun uhyggeligt god til. Med hjælp fra Kasper, stod den på væskende sår lukket af sikkerhedsnåle!! :O)Marc var igen en Jason klon og her ses Tube i sit freaky outfit.
Vi blev efterhånden klar og her er "The Bloodspattered Halloween Horrors from Hell". Fra venstre er det Døden (Thue), Bloody Bandage Guy (Jesper), Dr. Gasmaske (Kasper), Jason (Marc), Forsøgspatienten (Clara), Da Butcher (Mikkel) og på gulvet Psyco 1 (Jonathan) og Psyco 2 (Tube). Jeanne var også med i hendes normale heksetøj :O)
Vi gik som vanligt igennem gågaden og ned til biffen. Så spredte vi uhygge inden syv forestillingerne og holdt derefter pause. Den benyttede Marc, Jeanne og jeg til at stryge et smut på Kebab House og spise... Så der sad vi så og spiste som om der ikke var noget i vejen med at være heks eller sølet til i blod :O)

Da vi havde leveret endnu et tilfredsstillende show og der lå popcorn mange steder på gulvet i biografen, så kunne vi selv få lov at komme ind og se film. Alle på nær Jeanne og jeg så The Grudge 2, men vi valgte at se Babel.

Tak for hjælpen alle sammen!! (Til den opmærksomme læser, som også kan tælle, vil det fremgå at vi ikke var 11 afsted... Der kom to afbud meget kort forinden vi skulle afsted... Fy!!)
Jeg skal da også lige nævne at mens vi var i Nexus, var Meyer og Færge der også. De skulle spille Warmachine (ja det er rigtigt! Færge skulle spille i Nexus og spille med andre end sin bror!! Bliv ved med det Rasmus!).

Det var efter sigende en spændende kamp, hvor Meyer for en gangs skyld ikke spillede med Sorscha, men med Irusk. Færges Kreoss var lige ved at få krammet på Irusk (han havde 1 liv tilbage), men ramte ikke med sit sidste angreb og så vandt Meyer efterfølgende.

Meyer fik endelig afprøvet at kaste med sin Devastator, det har han snakket om længe og han synes det virkede ret godt :O)

Kommentarer