Søndag den 17/09-2006

Yes Sir, så er ungdomsskolen endelig started igen, og som vanligt kører Alternative Spil i Nexus, da det jo er skræddersyet til et sådant hold. Jeg troppede op kl. 11:00 og åbnede for stræber Kim, som allerede var der :O) Min holdliste startede ud med 6 tilmeldte, meeen der går sjældent lang tid inden den vokser markant. (Den endte på 18 tilmeldte da dagen var omme!).

Der kom flere folk til og mange af dem synes at have ondt i håret? Ungdommen nutildags, næææ da a' var ung, der hæklede vi flygler og jagtede små dinosaurusser... (hmm er det mon stavet rigtigt eller er det en meget gammel russer?)
Nå men Kasper "Jeg kan råbe regler højest, derfor er de mest rigtige" dukkede omsider op og gik i gang med at spille Star Wars med ikke mindre end 9 (!!) spillere. Der var gang i de helt store gladiator kampe og Tine og Cille brugte deres "Super Sonic Power Chit Chatter" angreb på hele rummet.
Meanwhile... Kim var gået i gang med at spille efter at de kortvarigt havde lavet karakterer. Her ses Jonathan, Tube ("Damn Facius you look just like I feel!"), Kim, Facius ("Damn, Tube I think I feel just like you look?!") og Mathias.
Jeg benyttede lejligheden til at læse reglerne til den nye "A Game of Thrones" udvidelse. Det er både et stand-alone spil og nye regler til det gamle. Det ser superfedt ud og tilføjer ledere, nye taktik kort og nye deck for Westeros og karaktererne. Glæder mig til at få det spillet!
Efter ungdomsskolen havde vi møde om vores Live i Laugesens Have, som jo kører igen i morgen. Vi har tweaket det hele lidt og er spændt på det. Men vi er godt forberedt, så nu er det op til folkene der skal deltage at gøre det sjovt for dem selv.

Jeanne og jeg smuttede til Gjellerup for at hente de sidste ting. Jens og Appelon kastede sig over Warmachine og det samme gjorde Potte og Kenneth.
Da vi kom tilbage var Teitur "The Barbarian" kommet til og ses her gnække og lave en syg Khador hær.Martin og Nikolaj var kommet til og var blevet opslugt af sofaen. Cille (som for en gangs skyld ikke forsøgte at dodge kameraet), Jesper og Mia hyggesnakkede som sædvanligt.
Jeg vil lige slutte af med et tåget billede af Marc "Slagtning og Eve er mit liv" og Jonathan, som var gået i gang med deres kampagne.

"Han slog 102 i D6 systemet og lavede den sygeste gift!!" - om Tube i Cilles gangster D6 scenarie
"Jeg tror i skal passe på universet ikke kolapser!!" - Thues svar da Cille ringer og spørger hvor sygt det helt præcist er :O)

Kommentarer