Tirsdag den 05/09-2006

Tirsdage er jeg næsten aldrig i Nexus, for der plejer jeg at holde læseaften sammen med Jeanne, men eftersom hun er taget til det mørke Rumænien havde Jens og jeg aftalt at spille 750pt Warmachine. Da vi kom kl. 19:00, var der gang i én af Cilles 3 kampagner. Vi stillede op og var begge lidt spændte på hvordan det ville gå. Jens havde valgt The Harbringer of Menoth og jeg havde valgt Epic Butcher. Jeg tror det er første gang Harbringer er på bordet i Herning.
Vi fik hurtigt følgeskab af Ronni, som havde fået blod på tanden og startede et spil 500pt Circle mod Daniels Cryx. Mia ventede på Claus og da han kom spillede de Cryx mod Cygnar.
Det er nu en fed fornemmelse når der er 3 spil i gang og det er super hyggeligt. Jens og jeg spillede "The Pendulum" scenariet og vi havde fået lavet en lidt sjov bane med terrænet. Jeg parkerede mine Widowmakers i et lækkert hus, hvor de havde godt overblik og var i cover.
Ronni vandt over Daniel, da han blev nød til at skynde hjem. (Ronni havde nu nok vundet alligevel!). Claus vandt over Mia og jeg førte da jeg som den eneste havde fået ét Control Point. Men det endte med at Jens chargede Harbringeren ind i nærkamp og efterfølgende blødgjorde mine Grey Lords hende og Butcher og Widowmakers skød på hende, men det overlevede. Så var der en enkelt Doomreaver der kunne charge hende og han dræbte så hende + en Paladin + Vilmon Paladin karakter soloen :O) Doomreavers er SÅ seje! Så skyndte jeg mig også hjem, så jeg lige kunne nå at se en Lovecraft film...

"DAMN Jeg hader Doomreavers!" - Jens

"Har jeg sagt jeg HADER Doomreavers?!" - Jens

Kommentarer