Lørdag den 09/12-2006 aka Nexus Revolution part 2

Ja så er det på den igen. De dedikerede revolutionære havde valgt i dag til at forsætte hvor de slap sidst!

Det betød denne gang... Spillerummene!

Kim og Tube startede med at pille nette i rum 2 ned i en sky af støv, og samtidigt rev de en lampe ned... Så ventede vi i mørke mens Færge skruede og regerede, indtil det var samlet igen. Nettet blev rystet og skulle så op igen... Der måtte Jesper på banen, med en gang militant råben og noget knofedt... Læg specielt mærke til alle de dejlige prikker på billedet, det er støvet det glimter i blitzlyset :O)
Her kigger Tube, Kim og Jonathan i spænding på at Jesper arbejde. Man kunne fristes til at tro at de spillede "Fiskerne Live" og de bandede da også som en anden flok havnearbejdere!
Mens de skændtes kærligt løb jeg ned og købte en lyskæde til at hænge over nettet, som der havde været snak om for lang tid siden og som for nyligt blev bragt på bane af Færge igen.
Den satte Kim op og det giver faktisk et rigtig godt og hyggeligt resultat. Lidt svært at fange på billeder dog.

Vi flyttede også de nye møbler på plads i rum 2 og reparerede de brune stole i rum 1. Dejligt. Næste del handler om malebordet og alle ting der står rundt omkring.

Nu er jeg så ENDELIG med mht opdateringer af bloggen igen... Aaah det er sgu rart :O)

Kommentarer