Mandag den 20/11-2006

Yibeee mandag igen. Jeg havde aftalt med Mr. Mayor at spille Confrontation igen, denne gang med 400 pts hære, da det er normalen...
Udover os skulle en entusiastisk Alexander spille mod...... Teitur, og Tine mod Cille, som kan ses her i baggrunden.

Jeg må sige at det var interessant at prøve Confrontation. Jeg har spillet begge prøve spil med Meyer, begge gange Alchemists of Dirz mod Wolfen. Først og fremmest er det nogle rigtigt lækre figurer og det er jo også vigtigt da de i tabletob spil jo er en stor del af hobbyen. Spillet i sig selv er meget ulig Warhammer og Warmachine, og har nogle spændende evner og mekanikker.

Det er et skirmish spil, så du har kampgrupper og ikke store hære. Da vi spillede havde jeg 6 Dirz figurer på bordet og Meyer havde 8 Wolfen. Vores hærvalg bar så også præg af flere dyre figurer og vi kunne nemt have haft et større antal billigere figurer. Mit bud er at for de 400pt der foreslåes man spilles med, så stiller man med mellem 2 og 20 figurer. Så det er ikke så vildt. Jeg tabte også dette spil, men det var langt mere lige og jeg kunne nemt have vundet...

Her kommer jeg så nok til spillets Achilles hæl, som jeg ser det nu. Alle slag du slår for noget, på nær skadeslag, slåes med 1 sekssidet terning. På en 1'er mislykkedes det automatisk! Det betyder der er en 1/6 risiko for at det du laver går helt galt og det er bare træls. Det går spillet uberegneligt synes jeg og gør at selv en god plan eller sej enhed kan fejle grusomt uden du kan gøre noget ved det. Jeg vil gerne prøve et par spil mere, men jeg tror Meyer ramte meget godt ved at sige: "Indtil videre er figurene ihvertfald langt sejere end spillet..." Han kan herover ses læse "Franglish" med stor fornøjelse ;O)

Glæder mig dog mere til at spille Hybrid, som jeg i realiteten har købt figurerne til. Men det er en bonus at jeg derved har 2x 400pts hære til Confrontation



Kommentarer