Onsdag den 27/12-2006 Battle for Immoren - Nexus klubmesterskab i Warmachine/Hordes!

Så er dagen endelig oprundet... Nexus' første officielle klubmesterskab i noget! Battle for Immoren - klubmesterskabet i Warmachine/Hordes. Jeg var personligt meget spændt på hvordan det ville spænde af, da jeg jo havde investeret en hel del tid i planlægning, scenarieskrivning og tests. Så det var jo lidt en ilddåb, men mere om det senere!

Der er ingen grund til at gemme resultatet så det kommer her:

1. David Sander (i midten)
2. Pia Have Pedersen (til højre)
3. Alexander Nemeth (til venstre)

Tillykke til jer gutter og gutinder, det er velfortjent!

Nå men for at starte fra starten, så var der jo altså hele 19 deltagere tilmeldt og alle mødte op! Jens var dommer og vi mødtes i Nexus en time i forvejen for lige at stille op og få det sidste på plads.

Efter en kort velkomst og briefing, var vi klar til at gå i gang. Det første scenarie var Assassins, så det var der jo ikke så mange ben i. Min første modstander blev: Pia "The Harbinger" Pedersen.

Det blev en MEGA spændende og MEGA tæt kamp. På trods af Pias lidt nervøse og betuttede udtryk på billedet, endte det faktisk med at hun vandt. Skæbnens ironi ville at det var på nøjagtig samme måde jeg tabte, som da jeg tabte til Johnny i min første kamp på Slaget paa Heden! Jeg står godt til at vinde på Victory Points og det er sidste runde. Sorscha er i concealment og kører med Wind Rush og har derfor 22 i DEF. Harbingeren kan lige præcis nå hende som den eneste der kan skade hende og kaster sin Tremor of Faith 3 gange og det er først den sidste spell der dræber Sorscha og sejren går til Pia. ØV! So close! Men fair nok. (Johnny fik Sorscha på Slaget med en Archnode og Coven og dræbte hende også lige præcis på den 3 og sidste spell han kastede!).

Efterfølgende spillede Pia mod Casper Appelon og havde endnu en spændende kamp, mod den forbandede Legion :O)

Da jeg jo selv koncentrerede mig om at spille har jeg kun en del stemnings billeder fra de andre borde, men præcis hvad der gik for sig ved jeg ikke helt, but here goes...

Der var en rigtig Cat Fight mellem Cille og Tine, hvor Cille bitschslappede Tine og vandt.

Dr. Thorn var på bordet med sine Cygnar og havde Brisbane i spidsen af begge sine hære.

Kim "The Fleeing Bastard" og Mia spillede også en god kamp.

Tine Legion mod Daniel Larsen og hans Cryx. Læg også mærke til vores fantastiske og syge julepynt. Hæ hæ det er en dejlig tradition :O)

Her er det Peter mod Heini i baggrunden og Teitur mod David i forgrunden...

Johnny og Rasmus Færge havde en vanvittig spændende Higher Ground kamp, som bølgede frem og tilbage. Puha det var hardcore!

Dommerbordet havde fået besøg af Meyer også, som ikke deltog. Det program Jens havde fundet på nettet fungerede umiddelbart super fint.

Nå hvis jeg lige skal kigge på mine egne kampe, så vandt jeg de efterfølgende 3, som var Killing Fields, Higher Ground og Headhunt. Headhunt endte mega sjovt, jeg havde en Battleplan token på Cylena, lederen af Nyss Hunters og hun spurtede mod min deployment zone og nåede den, men var ikke helt inde, så det galdt ikke og så løb tiden ud!! Jeg vandt dog roligt på Victory Points, men damn det var alligevel lidt neglebidende :O)

Pludseligt stod jeg så til at jeg alligevel kunne nå til tops op placerer mig i præmierækken, især hvis jeg kom til at spille mod David, som indtil dag var ubesejret. Det gik så værre eller bedre end at vi KOM til at spille mod hinanden og havde en sindsygt tæt kamp, men i sidste ende vandt David på VP og så var der ikke noget at komme efter... David var uomtvisteligt klubmester!

Så klubmester David Sander får over fortjent overrakt et gavekort til Asgård Games (http://www.asgaardgames.dk/) på 800 kroner. Tillykke David :O) (Og hvis du NOGENSINDE whiner igen, hiver vi dit stemmebånd ud og laver en violin til dig!)

2. pladsen gik til Pia, som nu må vælge om hun enten vil være god til at male figurer ELLER spille spillet, for andet er ikke fair overfor os andre! Hun vandt 400 kroner til brug i Færges Kælder (http://www.faergeskaelder.dk/)

Og som en vaskeægte overraskelse kom Alexander Nemeth på 3. pladsen og der er sgu godt gået!! Han vandt 200,- til Færges Kælder.

Rasmus Færge vandt Fair Play prisen og overrækker her, med sin tredje arm (?!?), et gavekort på 200 kroner til sig selv og sin egen butik :O)

Der var ikke så mange malede hære på bordene, men der blev stadig givet P3 malesæt ud.

Bedst malede Warmachine hær gik til Johnnys Cygnar.

og bedst malede Hordes hær gik til Kristian Færges Trollbloods. Hurray!

Dejlig turnering i mine øjne og jeg er glad og stolt over at de to scenarier jeg havde forfattet umiddelbart virkede upåklageligt og gav mere bredde.

Tak for en god turning!

Kommentarer