Søndag den 07/01-2007 Første gang ungdomsskole i 2007

Første ungdomsskole gang i det nye år. Der var fuldt hus med rollespilsholdene og derudover var Nikolaj og Mikael der fra starten og ville spille Space Hulk.

De brugte oceaner af tid på at hyggesnakke og stille op, men det gav mig en sjælden lejlighed til at sætte mig ind i reglerne til nogle af de nye spil. Jeg valgte med det samme BattleLore!

Det gjorde jeg af to grunde. For det første er det efter sammen koncept som Richard Borgs andre spil og af dem har jeg altid synes godt om Memoir '44. For det andet fordi at BattleLore så ud til at være udviklet endnu mere og tilføje en masse fede fantasy aspekter og det er jo noget vi kan lide :O)

Jeg fik læst basisreglerne og imellemtiden var Mick og Jens kommet til, så de var klar på et prøvespil. Basisreglerne er lige så simple som Memoir '44 og spillet er hurtigt at spille og fungerer ved at man skiftes til at spille et ordre kort og så flytte de tropper det giver mulighed for. Simpelt og effektivt, og stadig med gode taktiske muligheder.

Mick tævede Jens og jeg, men det snakker vi selvfølgeligt ikke mere om...

Morten var imellemtiden kommet til og kiggede interesseret på, så vi inviterede ham med til at spille med i spil nr. 2. Han gik jo naturligt med på Micks hold... Min hjerne har desværre fortrængt resultatet! Glæder mig til at prøve med de udvidede regler, hvor der kommer langt flere ting med. Lækkert spil og rigtig god intro til bræt- og tabletopspil.
Senere var der kommet gang i Warmachine og Alexander spillede mod Kasper, mens Tine og hendes veninde, Mona kiggede på...

Det var vist en god kamp og det kunne her godt se ud til at Kasper bider negle ;O)

Til sidst vil jeg lige bringe et billede af, hvad der efter sigende er en topsecret, endnu ikke udgivet limited edition Warhammer 40K Ravenwing figur, som Meyer er ved at male for Færges Kælder, som af mystiske årsager har fået den tilsendt. Fed er den ihvertfald!

Kommentarer