Mandag den 15/01-2007 En stille mandag, for én gangs skyld...

En mandag uden et pulserende leben i Nexus, det er lang tid siden jeg sidst har oplevet det! Ikke desto mindre var det sådan en mandag... Jonathan var der selvfølgelig og både Peter og Abbe kom også, men ellers var der stille. Alle var dvaske og kunne ikke rigtigt komme op i gear.

Peter og Abbe vadede rundt og nævnte sporadisk noget med at spille rangliste kamp... Men der skete ikke rigtigt noget... Jeg gav mig til at pace dem og opfordrer dem til en 1000 points grand slam kamp og det lykkedes sgu :O)
Så i det højre hjørne, Peter "The Wanna be That Guy!!" Egeriis, med sin Cryx hær...Mod, i venstre hjørne, Casper "The Harrier Assassin" Appelon Jensen, med sin Legion hær.Det ser lidt stort ud når der ligger en hel stribe af statkort henad bordet og begge de store hære er klar til kamp!Jeg selv, tja jeg benyttede chancen for at sætte mig godt tilrette i sofaen og læse min nu tredje Arne Dahl bog på 2 uger. De er rigtigt gode, med godt plot og godt beskrevne karakterer.

Pludseligt klokken lidt over 22, gik døren, men ingen kom ind... Det var først da han vendte sig om jeg kunne se ham! 2D Kevin!! Ham der ellers notorisk er kendt for kun komme udenfor i World of Warcraft (at tage på arbejde gælder ikke).
Det var sgu hyggeligt lige at snakke med ham en times tid. Han var selvfølgelig på vej ned for at få Burning Crusade, som jo måtte udleveres efter klokken 24. Kevin havde dog spillet med i beta-testen, men havde nu store forventninger alligevel.
Måske skulle man lige låne sin gode gamle level 60 Paladin, Valorian, og se hvordan det hele ser ud i WoW nu hvor det er afsindigt lang tid siden jeg selv har spillet... Jeg solgte min konto til en god ven og kollega, og det har jeg nu aldrig fortrudt. Jeg tror jeg har for mange ting jeg gerne vil lave til at jeg kan finde plads til så stort et online spil. Det suger, ligesom tv gør det, ens tid hvis man ikke passer på. Det er jo alt for nemt bare at læne sig tilbage og logge på :O)
God fornøjelse til alle jer der får et boost med Burning Crusade.

Kommentarer