Lørdag den 06/01-2007 Den Fortabte Sjæl Marc og hans Ø...

Lørdag og tid til at forberede de sidste ting i kulisserne til bestyrelsesmødet og især til general forsamlingen imorgen, søndag klokken 14:00...

Jeg havde aftalt at mødes med Marc og Claus i Nexus ved halv tre tiden og hjælpe med at få sorteret bilag og gjort klart til at lave regnskabet til kommunen. Stakkels Marc der har gjort det super som vores unge hårde kasserer, var helt fortabt i alle papirerne :O) Claus har selv siddet med det og hjalp med at navigerer igennem det hele...
Vi fik lavet Marcs fremlæggelse til general forsamlingen og så var der lidt mere smil på læben :O)

Jeg var imellemtiden blevet inviteret med i biffen af Rune Præst som havde nogle fribilletter han godt ville bruge! Cool, så vi strøg ind og så den nye danske eventyrfilm: "De Fortabte Sjæles Ø"! Jeg kan kun sige at jeg er imponeret!! Den er mega flot lavet og efter man lige har vænnet sig til at den faktisk er dansk og de derfor snakker dansk, så stryger det derudaf, med stemning, magi, humor, fugleskræmsler og nekroman'ser.
Jeg vil ikke afslører andet end at jeg vil give den en karakter på 8/10 og ikke fortælle mere om plottet end titlen på filmen selv gør...

Hvad sidder du der og glor for endnu?? Bestil så de billetter og kom afsted med dig, du kan spille WoW senere!

Kommentarer