Mandag den 12/02-2007 Nomads vs. Haqqislam, min første Infinity play-test!

[biiib... MAYA database being hacked... counterprograms failing... Interventor breaching the firewalls...]

We're in!!

Ja så blev det mandag igen og mandag er jo min tabletop aften i Nexus. Dvs. Warmachine/Hordes, AT-43 og nu også det nye spanske spil Infinity.
Da jeg er ude af stand til at gøre noget halvt, har jeg købt regelbogen + en hel del Nomads figurer da det var dem jeg synes var sejest.
Jens havde lovet at guide mig igennem mit jomfru spil, men gjorde klart at han stadig var meget grøn i reglerne. Min personlige overbevisning er at man ikke kan lære spil af denne kaliber ved første gennemlæsning og i første spil, så det vil altid være en længere dynamisk process "learning by doing". Morten var også dukket op og han har købt Ariadna, så han er også med :O)

For de uinitierede så er Infinity et science-fiction figurkrigsspil, som er stærkt inspireret af Animé/Manga. Det er et skirmish spil, hvilket vil sige at man kæmper mindre kampe og at hver enkelt figur aktiveres og flytter for sig selv. Da det er hardcore sci-fi er våbene vilde og har rigtigt lang rækkevidde. Derfor er det et must at bordet flyder i tæt terræn, så der er dækning og skjulesteder.

Vi lavde begge en hær. Jeg lavede en ret tung Nomads hær med elite tropper, en remote (fjernstyret firbenet robot) og ...... ikke mindst min Szalamandra T.A.G. som ser alt for cool ud :O)

Jens spillede Haqqislam og havde en del flere lette tropper med og derfor en del flere figurer. Jeg vandt opstillingsslaget og valgte at stille op først. Jeg havde en Zero (en slags scout) med, som jeg placerede i toppen af tårnet, fordi han kunne infiltrerer kamppladsen (han kan ses nederste på billedet herover). Derefter slog vi for hvem der valgte at starte og det gjorde jeg også. Jeg rykkede lidt forsigtigt frem og vidste ikke helt hvad jeg havde i vente. Jens havde en mystisk assassin med der gik rundt og gav sig ud for at være en af mine!!

Well, Jenses tur. Hans et-hjulede motorcykel drønede frem og skød røg ud over det hele, min Zero fik et reaktionsskud på hende, men skadede hende ikke. Det er en fed finesse at alle modeller kan reagere i modstanderens tur, hvis de kan se nogen fjender gøre noget. De kan vælge flere ting, bl.a. at skyde, gå i dækning, hacke eller alarmere andre tropper om farer, så de kan vendes og ikke står og glor i den forkerte retning. Det er et fedt koncept ala Over Watch i det gode gamle Space Hulk fra Games Workshop. Da monobiken kom frem bag muren i anden runde, fik den en omgang med min Szalamandras Heavy Flamer. Template våben i Infinity er ikke sådan at spøge med, de rammer nemlig automatisk! Monobiken klarede ikke sit armorsave og døde. Desuden var min Total Reaction Zond (min remote) kravlet op i tårnet, lodret op af væggen (cool!!) og stod og dækkede det meste af området med sin HMG :O)

Der gik en runde mere og min remote blev skudt ned af tårnet, jeg skød Jenses kamæleon ninja og min hacker forsøgte forgæves at hacke Jenses dropship og derved tvinge hans jumptrooper ned. Men så gik min T.A.G. frem og varmede sin Hyper-rapid Magnetic Cannon op og så...

... bliver jeg vist nød til at forklare endnu en regel der er i Infinity! Nemlig orderpool reglen. Ser du, hver model man har med tildeler ens orderpool én ordre. Det syge er så at disse ordre kan bruges af alle tropper i samme gruppe (en gruppe er på maks. 10 tropper), og der er ikke noget maksimum for hvor mange hver enkelt kan få fra den orderpool!! SÅ jeg pumpede min T.A.G. frem med den ene ordre efter den anden. Jenses hacker hackede den endda to gange i streg, så den blev immobil og måtte bruge en ordre hver gang på at reboote. Ikke desto mindre skød den alligevel samtlige Haqqislam soldaterne i smadder med sin Hyper-rapid Magnetic Cannon, som er spillets hurtigst skydende våben, med 5 skud per ordre den bruger på at skyde!! De røde splatter counters, på billedet ovenover, viser alle dem den skød ned :O)

Så sejren gik til Nomads i det første spil. Det var sjovt og rigtigt spændende. Ingen af os fik vores combat jump troopers ind (Jens havde én og jeg havde to "Hellcats"), da vi ikke brugte ordre på det.

Alt i alt vil jeg sige at det er et spændende spil. Der er mange seje features i, bl.a. den med at man kan pumpe alle gruppens ordre i een model... Det er på samme tid måske det der kan blive spillets Achilleshæl da det måske bliver for vildt og "urealistisk". Ihvertfald gør den tiden i spillet abstrakt. MEN det er hardcore manga sci-fi og jeg antager det er meningen at det skal være lidt "over the top" (ja nemlig din nød, det er selvfølgeligt et tabletop spil der simulerer den gamle Stallone armwrestlings film! Eller...)

Vi spiller igen på mandag, så må vi se om jeg ikke kommer ned med nakken der :O)

-

Oh well, der var mange andre i Nexus denne mandag:

Bare her på billedet er Clara, Peter (tillykke med fødselsdagen i lørdags), Jesper, Cille, Budde, DL, Nin(n)a, og Kim YS (råbes japansk).

Desuden var Morten der som sagt og han var godt i gang med at male sine Ariadna figurer til Infinity.
Desuden var Kim og Pia fra Asgaard Games der og de spillede Warmachine, med Michael og hans kammi Jesper som tilskuere :O)
Det er med god grund Pia ser bekymret ud, for hun får nemlig bøllebank af Kim "The not nearly as fleeing Bastard".

Efter klokken 22, var jeg klar til at smutte og folk var klar til at se "The Village"...

... men inden da var der lige tid til lidt gruppe-bunke-kram og super stening :O)

Ha' en god ferie, jer der har det... Hygge.

Kommentarer