Lørdag den 07/04-2007 HURRAAA Færges Kælder blev 2 år :O)

Tænk en gang, nu har Færges Kælder eksisteret over jorden i hele 2 år!! Det er dejligt og jeg håber da han bliver der i mange år fremover. Børn og unge der ikke er i miljøet endnu, kan blive introduceret for hobbyen der.
Jeg kom lidt sent, så det meste af guffet var væk, men jeg hang da ud dernede i et godt stykke tid. Færge havde fået gaver af indtil flere kunder, så det var en glad lille Færge der sad bag skranken :O) Jeg fik desuden luret lidt på det nye figurkrigsspil "Anima Tactics", som Færge har fået hjem og det ser nu spændende ud. Der er allerede en del der har købt det og jeg ville have gjort det samme hvis jeg ikke var totalt fallit i denne måned. Så det må vente :O)Det ser godt ud, fede figurer og lækkert layout, Det bliver også spændende at se rollespillet der udkommer til det, som virkeligt ser godt ud og som ikke er D20 for en gangs skyld!

Personligt har jeg kastet mig over at se en del Anime på det sidste. Jeg blev inspireret af at spille Infinity og se Appleseed og Ghost in the Shell. Så jeg har set lidt Naruto, som er okay sjovt, men jeg er langt mere til "Ghost in the Shell: Stand Alone Complex"!

Det er en virkelig fed og super godt animeret sci-fi serie, som holder stilen fra filmen og er lækker "voksen tegnefilm". Jeg har set sæson 1 og er i fuld gang med sæson 2.

Desuden har jeg set en mega fed serie der hedder "Berserk".

Det er en fantasy serie om krigeren Guts og hans oplevelser i lejesoldat gruppen Band of the Hawk. Der er nogle virkeligt fede karakterudviklinger i den serie og den er godt lavet og fuld af fedt animeret action. Serien er af lidt ældre dato, men noget af det bedste jeg har set!

Kommentarer